Internettet kan nok siges at være en af hvor tids største opfindelser. Det påvirker en stor del af verdensbefolkningens hverdag, og internettet har blandt andet ændret måden vi indsamler information, arbejder og lærer på, samt hvordan vi rejser og shopper. I dag kan man gå på internettet og kommunikere med folk verden over, det er muligt at arbejde online med kollegaer i vidt forskellige lande og tidszoner, og man kan bestille yndlingsbogen eller favoritkaffen online, for at inden for kort tid få produktet leveret direkte til døren. Vi skal ikke længere end 20 år tilbage i tiden, da det kun var 12 procent af Danmarks befolkning som brugte internettet, og det gennemsnitlige internetforbrug var på blot to timer om ugen. I dag er en stor del af os afhængige af internettet hver dag for arbejdsbrug og informationsindsamling. Generationen født efter internettets introduktion i 1980’erne kan nok næppe forestille sig en hverdag uden. Vi er kommet lang vej fra Johann Gutenbergs opfindelse af bogtrykkerikunsten omkring år 1500 til det globale netværk af informations- og vidensdeling, som internettet er. Det vækker naturligvis tanker om, hvor langt denne innovative udvikling kan nå og hvad fremtiden vil bringe. Hvordan mon hverdagen ser ud for danskerne om yderligere 20 år?